Evaluering af puljen til sociale normeringer, 2023-2025
Udgivelsens forfattere:
- Marianne Mikkelsen
- Vibeke Myrup Jensen
- Beatrice Schindler Rangvid
- Mette Friis-Hansen
- Johanne Grøn Sørensen
Dagtilbud, skole og uddannelse
Dagtilbud, skole og uddannelse

Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner, 2023-2025 blev dannet ud fra et politisk ønske om at give et løft af det pædagogiske arbejde og hermed understøtte børns udvikling i daginstitutioner med en høj andel børn i udsatte positioner.
Formålet med evalueringen er at undersøge hvordan enhederne har anvendt puljemidlerne, betydningen af puljemidlerne for det pædagogiske personales sygefravær og personaleskift samt hvilke fordele og udfordringerne lederne oplever ved puljemidlerne.
Rapporten er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet.
Puljemidlerne blev hovedsageligt anvendt til pædagogisk uddannet personale
I gennemsnit anvendte daginstitutionerne 72 % af puljemidlerne til løn- og pensionsudgifter til pædagoger og 11 % til pædagogiske assistenter.
40 % af enhederne søgte om dispensation til at anvende (dele af) midlerne til at ansætte pædagogmedhjælpere frem for pædagoger eller pædagogiske assistenter. I disse blev midlerne stadig i overvejende grad anvendt til løn- og pensionsudgifter til pædagogisk uddannet personale.
Antallet af pædagoger steg efter puljetildelingen, og normeringen blev forbedret
I daginstitutionerne, der modtog puljemidler, er der i gennemsnit sket en stigning på 0,14 fuldtidsomregnede pædagoger, 0,12 fuldtidsomregnede pædagogiske assistenter og 0,34 fuldtidsomregnede pædagogmedhjælpere fra året før puljetildelingen (2022) til året efter. Derudover er antallet af børn pr. fuldtidsomregnet pædagogisk personale faldet i de enheder, der modtog puljemidler.
Kortvarigt fald i sygefraværet og uændret antal personaleskift
I de daginstitutionsenheder, der modtog puljemidler, faldt sygefraværet blandt pædagogerne i det første halve år efter puljetildelingen i forhold til en kontrolgruppe af enheder, der ikke modtog puljemidler. Faldet i sygefraværet svarer til 1 time om måneden pr. fuldtidsomregnet pædagog. Efter det første halve år steg sygefraværet lidt igen og er fortsat på et højere niveau end i 2018.
Antallet af personaleskift er uændret i de enheder, der modtog puljemidler.
Puljemidlerne har givet mulighed for højere faglighed
Puljemidlerne giver mulighed for mere personale, hvilket lederne oplever giver mulighed for en øget faglighed blandt det pædagogiske personale, som bl.a. gavner børnene gennem en mere målrettet pædagogisk praksis. Over halvdelen af lederne vurderer, at de i høj grad gennemfører flere pædagogiske aktiviteter for alle børn efter puljemidlerne, og ligeledes vurderer over halvdelen, at de i høj grad gennemfører flere pædagogiske aktiviteter målrettet børn i mere sårbare eller udsatte positioner.
Uvished om puljemidler skaber usikkerhed og hæmmer rekruttering
En fjerdedel af lederne nævner i spørgeskemaundersøgelsen, at det er en udfordring, at puljemidlerne er midlertidige. Det skaber en usikkerhed blandt personalet om, hvornår de skal tilbage til deres ”gamle” hverdag uden de ekstra kolleger.
Derudover hæmmer det rekrutteringen af medarbejdere. Hver anden leder oplevede udfordringer med rekruttering af pædagoger i forbindelse med anvendelsen af puljemidlerne. Til gengæld oplevede 40 % af lederne, at der var gode muligheder for at rekruttere pædagogiske assistenter. De midlertidige midler gjorde ydermere, at nyansatte var usikre på deres fremtidige ansættelse, hvilket gjorde det svært at fastholde dem.
Fakta om undersøgelsen
Evalueringen er baseret på kommunernes ansøgninger om og regnskaber for anvendelsen af puljemidlerne i 2023, spørgeskemabesvarelser fra ledere i knap 400 puljeenheder fra efteråret 2024 samt interviews med ledere og pædagoger i 11 anvisningsenheder i hhv. efteråret 2023 og foråret 2024.
Derudover anvendes registerdata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), hvor vi har oplysninger fra ca. 2.000 kommunale enheder, som enten har modtaget eller ikke har modtaget puljemidler (ca. 80 % af alle kommunale anvisningsenheder) i de 75 kommuner.
I forbindelse med udmøntningen af puljemidler blev ’Børn i udsatte positioner’ af Børne- og Undervisningsministeriet defineret som børn, hvis forældre modtog mindst 80 % økonomisk fripladstilskud. Midlerne er tildelt på anvisningsenhedsniveau som svarer til de fysiske enheder, børnene befinder sig i. En enhed var berettiget til at modtage midler, hvis mindst 25 % af børnene i enheden modtog mindst 80 % økonomisk fripladstilskud.
Udgivelsens forfattere
- Marianne MikkelsenVibeke Myrup JensenBeatrice Schindler RangvidMette Friis-HansenJohanne Grøn Sørensen
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd