Undersøgelse i gang 1. SEP 2025 - 31. MAR 2026
Undersøgelse af elevers langvarige og bekymrende skolefravær
Undersøgelsens deltagere:
Dagtilbud, skole og uddannelse
Socialområdet
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse, Socialområdet, Børn, unge og familie

I de senere år er skolefraværet steget – både det generelle fravær og andelen af elever med højt fravær. Det har alvorlige konsekvenser, ikke blot for den enkelte elevs læring og trivsel, men også for familien, der kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen og for samfundet som helhed.
Der er derfor et stadig større behov for mere viden om betydningen og konsekvenserne af langvarigt fravær og af de bagvedliggende årsager. Samtidig melder det centrale spørgsmål sig: Hvornår udvikler det sig til at være direkte bekymrende?
Børne- og Undervisningsministeriet har derfor bedt VIVE om at:
- skabe en klar definition af langvarigt og bekymrende fravær, så begrebet kan afgrænses, og målgruppen præcist identificeres,
- analysere omfang, årsager og konsekvenser, så vi får et solidt overblik over, hvem eleverne med langvarigt bekymrende fravær er, og hvad fraværet betyder for deres skolegang og trivsel,
- udarbejde konkrete anbefalinger til statslige, kommunale og lokale aktører, så viden kan omsættes til handling.
Undersøgelsen står på skuldrene af registerdata samt en række interviews.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Børne- og Undervisningsministeriet